Store Smagedag gik i fisk

Store Smagedag 2011 på Jyllands-Posten


af Rikke Thorøe Grønning, Økologisk Landsforening

Jyllandsposten-1Da den 3. onsdag i september nærmede sig, havde jeg efterhånden hørt om så mange spændende måder som køkkener landet over ville fejre Store Smagedag på - det måtte jeg simpelthen ud at opleve. Derfor ringede jeg til Køkkenchef Jannik Skovlund på Jyllandsposten og inviterede mig selv på frokost.

Da jeg ankom, var der travlhed i køkkenet, det var tydeligt at alle denne dag havde givet den en ekstra skalle og virkelig havde lagt sig i selen for at give kantinens gæster en særlig smagsoplevelse.

"Vi har arbejdet med at sætte forskellige smage sammen, som man ikke umiddelbart forbinder med hinanden, men selvfølgelig med fokus på at det skal passe sammen på sin egen skæve måde", fortalte Jannik mig. "Vi vil i dag give folk en oplevelse som gerne må overraske og give anledning til snak ved bordene, ikke kun smagsmæssigt men også visuelt".

Årets tema "Fisk i fokus! - et hav af inspiration…." må nok siges at være sandt, idet udbuddet af fiskeretter vBillede 2ar stort og meget varieret. Jeg fik blandt meget andet "Koaguleret laks med citrus og lakrids sne", "Kartoffelsuppe med rygeost, rugbrød og hvid fisk", "Hvid chokolade med balsamico rogn" og min favorit "Cremet Fennikel med appelsin og forel".

Det hele smagt fantastisk, der var virkeligt tænkt på smag og smagsvarianter, at spise frokost var pludselig blevet til en oplevelse og dermed et dejligt overraskende break på en travl dag.

Jeg gik rundt og lyttede lidt ved nogle af de andre borde i kantinen, selvfølgelig ved jeg ikke hvad der normalt bliver sagt, men denne dag var de mest brugte ord "uhmmm" og "hvad er det?". Som en dame ved navn Vita sagde, "vi har slet ikke tid til at snakke i dag for det smager så dejligt". Ja, med Billede 3den udtalelse kan jeg jo konstatere, at det var gået i fisk for Jannik og hans team, i hvert tilfælde blev den ønskede effekt om "snak ved bordene" konstant overdøvet af forundringens stumme glæde.