Festmenu til patienterne

Store Smagedag 2010 på Århus Universitetshospital i Risskov: Vi synes, det er sjovt at gøre noget anderledes. Det skærper opmærksomheden om maden og smagen både blandt os, der tilbereder den, men også hos plejerpersonalet der hver eneste dag skal servere den for patienterne, siger cheføkonoma Ole Hoffmann, Århus Universitetshospital i Risskov.

- I år serverede vi masser af rodfrugter og bær til alle dagens måltider. Vi udarbejdede et menukort til patienterne, hvor vi beskrev, hvilke råvarer de forskellige grundsmage kommer fra.

- Vi brugte to dage på at forberede os på at diskutere smagen og udvikle retterne. Der var et par udfordringer undervejs for eksempel hovedrettet: Vildtragout med skovens svampe, ristede kålrabi med tranebær og små stegte kartofler. Det tog meget lang tid at forberede svampene, og vores skittemaskine gav op overfor al den kålrabi, så de sidste 30 kilo blev snittet i hånden. Det tog alle med vældig godt humør, for bestillingerne væltede ind, og vi fik masser af ros for indsatsen, så vi regner med at gentage succesen næste år, understreger Ole Hoffmann.